Om mig

Min baggrund og passionen

I 1992 blev jeg uddannet fysiurgisk massør og har igennem årene erfaret, hvor meget krop, sind og energier hænger sammen. Jeg ser mennesket som en helhed, i både det fysiske og det psykiske. Derfor symptombehandler jeg sjældent, da ømheden eller problemet ofte stammer et helt andet sted fra. I 2017, er jeg blevet  uddannet Kranio-sakral terapeut, og dette har sat ord på alle de uforklarlige og unikke ting der sker i kroppen , som jeg selv har erfaret igennem årene. Med min baggrund og arbejde, er min store passion, at kunne hjælpe det enkelte menneske i det daglige. Jeg tilbyder dybdegående, smertelindrende og afslappende behandlinger, der er med til at yde ens velvære. Uanset hvilken behandling du har bestilt, vil jeg benytte mig af alle de teknikker jeg kender til, som hjælper dig bedst muligt. Derfor kan du aldrig bestille en forkert behandling, da du får det optimale for hver gang du kommer.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Jeg hjælper dig med afspænding, råd , spørgsmål og guidning, mens jeg arbejder. Dette gør jeg kun, hvis jeg kan mærke at kroppen har reageret på noget. Det kan sagtens være, at du bare har haft meget travlt i en periode. Men så ved vi begge, grunden til at musklerne er mere anspændte end de plejer.

Jeg foreslår også en gang imellem, fysioterapi, kiropraktor, akupunktur eller andre behandlingsformer, som kan være mere gavnligt for den problematik du kommer med. Det vigtigste for mig er at hjælpe din krop bedst muligt.

Da det psykiske og fysiske hænger sammen, er det ikke kun kroppen jeg arbejder med, men også selvudvikling og dit indre velvære. Jeg arbejder med din krop, sind og energier. De fleste får en større forståelse og opmærksomhed af sin krop, når de igennem tiden har fået behandling, og det er en udvikling i sig selv.

Men selvudvikling får du også igennem alle de andre behandlings former jeg tilbyder. Når der bliver afholdt meditation, eller du laver en blindtegning, så arbejder jeg ud fra, at hjælpe den enkelte videre, med det der nu må bremse, blokere eller tynge dem. Det kan også være noget bestemt, som fylder meget hos den enkelte, der kan blive forløst.